søndag den 19. september 2010

Melboller til suppe

30 g smør
60 g mel
2½-3 æg
½ tsk salt
1 dl suppe eller vand

1. Bring smør og suppe/vand i kog i en gryde.

2. Kom al melet i rør hele tiden med en grydeske.

3. Tag opbagningen af varmen, når den slipper ske og gryde.

4. Lad den køle lidt af.

5. Pisk et æg sammen af gangen, tilsæt dem lidt efter lidt idet det ikke er sikkert at dejen kan tage alle æggene (Kommer der for meget æg i bliver dejen flydende og kan ikke reddes).

6. Rør dejen godt efter hvert tilsatte æg, helst med håndmixer.

7. Tilsæt salt

8. Bring en gryde med stor overflade i kog med vand og salt (1 spsk salt pr liter).

9. Sæt en kande med koldt vand samt en stor skål med koldt vand og en hulske parat.

10. Når vandet koger tages gryden af varmen.

11. Dyp en tsk ned i det kogende vand og form bollerne med den (Bollerne må ikke ligge i lag, dette og de efterfølgende skridt skal derfor gentages indtil der ikke er mere dej)

12. Kom gryden tilbage på varmen og kom bollerne i

13. Når bollerne er kommet i gryden må de kun koges blidt ganske få øjeblikke. Lige når vandet når kogepunktet hældes lidt koldt vand fra kanden i gryden og den tages af varmen.
Derefter fiskes de op med hulskeen, dyppes kort i skålen med det kolde vand og kommes i en si hvor de kan dryppe af til de skal i suppen.

Besværligt, men det hele værd, de smager rigtig dejligt :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar