1 kylling
100-150 g blødt smør
2 citroner
2-5 fed hvidløg - alt efter hvor kraftig hvidløgssmag du kan lide
Groft salt og peber
- mht krydderurter er det lidt svært da jeg altid bruger urterne fra køkkenhaven, men her sjusser jeg mig lidt frem:
1 dusk persille (potte fra supermarked)
1/3 dusk basilikum
Andre urter eks citrongræs, oregano, timian alt efter smag og behag.
1. Skrællen fra citronerne rives og røres i smøret sammen med de hakkede krydderurter og de pressede fed hvidløg.
2. Kom smør-kryderurtemassen i en sprøjtepose.
3. Løft forsigtigt skindet fra brystet af kyllingen med fingrene. Start mellem benene og pas på du ikke flækker skindet.
4. Kom sprøjteposens munding ind under skindet og pres blandingen ud. Sørg for også at få noget ned i lårene - dvs smør-krydderurteblandingen skal være mellem skin og bryst og hhv. skind og lår.
5. Del citronerne i 4-6 både og stop dem ind i kyllingen - hulrummet hvor de indre organer tidligere har været. Luk med kødnål eller tandstik der har ligget i blød i vand - dette for at den ikke brænder.
6. Gnub kyllingen grundigt med et godt lagt groft salt og lidt friskkværnet peber samt evt lidt krydderurter.
7. Steg på grillen i ca 45 min.
Velbekomme :o)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar