lørdag den 5. marts 2011

Fastelavnsboller med jordbærflødeskum og vanille creme



(10 stk)


Vandbakkelsesdej
2 dl vand
100 g smør
100 g mel
4 æg
½ stang vanille (kornene)







1. Vand, vanille og smør bringes i kog

2. Melet sigtes i under kraftig omrøring. Sørg for dejen er gennemvarm og blank. Dejen skal slippe gryden.

3. Tages af varmen ca 5 min

4. Æggene kommes i et af gangen, pisk grundigt efter hvert æg

5. Sprøjt dejen ud i 10 toppe på bagepladen. Sørg for der er lidt mellemrum mellem dem idet de hæver ret meget

6. Bag på midterste rille ved 220 grader i ca 25 min til de er gyldne

7. Vandbakkelserne skal være helt afkølede inden der kommes fyld i. Del dem på midten

TIP: Det er vigtigt at lågen ikke bliver åbnet under bagningen idet vandbakkelserne ellers mister deres volumen og klasker sammen.


Jordbærflødeskum

½ l fløde
3 spsk jordbær sirup

1. Kom jordbær sirup i fløden og pisk denne stiv

Vanillecreme

2½ dl sødmælk
1 vanillestang (kornene)
3 spsk sukker
1 tsk m. top maizena mel
2 æggeblommer

1. Flæk vanillestangen på langs, skrab kornene ud og kom i mælken (også stangen)

2. Vanille og mælk bringes i kog

3. Pisk æggeblommerne med sukker og maizena melet

4. Hæld æggeblomme/sukker/maizena massen i mælken lidt efter lidt

5. Kog forsigtigt massen op til den bliver tyk og cremet

6. Hæld cremen i en skål og dæk den med film

6. Cremen kommes på køl min 1 time inden den kommes i vandbakkelserne


Servering

Når vandbakkelserne er afkølet skæres den over, kom en skefuld creme i midten. Sprøjt en tyk ring af jordbærflødeskummet udenom cremen og læg låget på.
Server straks, mens den er kold.

1 kommentar: